What is T.E.E.N.

Theatre European Engagement Network (T.E.E.N.) er et Creative Europe forskningsprojekt, der sigter mod at engagere teenagere i teatret og skabe et europæisk netværk, der diskuterer og formidler den nyeste forskning og bedste praksis inden for scenekunst for unge.

Projektpartnerne er:
Segni d’Infanzia Associazione i Italien, Scenekunstbruket i Norge, Teatercentrum i Danmark og Center for teater studier på universitetet i Lissabon i Portugal.

I DK, Norge og Italien har vi samlet grupper med unge i alderen 13-16 år, som deltager i T.E.E.N. projektet. De unge ser en række teaterforestillinger sammen og deltager i workshops med henblik på at finde ud af, hvordan de unge har lyst til at engagere sig i teateroplevelser.
Teatercentrum i DK er igang med at udvikle konceptet HACK THE THEATRE – læs mere om dette og se hvad og hvordan de unge hacker på dette websites underside Hack the Theatre.

Hvert land har yderligere udvalgt 3 unge til at være ambassadører for projektet. Ambassadørerne følger med projektpartnerne, når disse mødes på festivaler i de 3 lande og diskuterer deres forskningsresultater, samt præsenteres for workshops og teater (shared visions) i hvert land.

Portugal står for rammesætning og indsamling af research data.

Her på vores website kan du læse mere om T.E.E.N. projektet og se hvad de fire projektpartnere afholder af aktiviteter i forbindelse med projektet, samt læse artikler om teater og teenager.

Vi inviterer alle, teenagere og voksne med interesse, lidenskab eller viden om teenagere og teater til at deltage i vores netværk, del dine ideer, din viden og dine spørgsmål om, hvordan teenagere engagerer sig i teaterforestillinger.

 

Har du noget på hjertet så kontakt Naja Birke fra Teatercentrum på nb@teatercentrum.dk